Klumme af forfatter og klummeskribent, Vibeke Henriksen, Kolding.
Jeg kan godt se på kalenderen, at jeg snart nærmere mig et rundt hjørne, for nogle er det er et af de skarpere hjørner. Jeg havde endnu ikke lagt så meget sjæl eller energi i at forholde mig til at jeg snart bliver 40 år. Det er jo først i marts måned – og for mig er det ingen alder, men pludselig kom den første bemærkning ind fra Messenger fra en veninde som er noget ældre og som satte spørgsmålstegn til et af mine seneste opslag på Facebook, som jeg havde lavet for at slå tiden ihjel.
Her havde jeg deltaget i ”What would you look like as a Viking?”, hvor man uploader sit billede, og inden for få sekunder så får man så genereret et visuelt indblik i, hvordan man vil se ud som en Viking, hvor den klart gjorde mig 10 år yngre og lækker. Min veninde ville bare lige understrege, at jeg jo næsten er 40 nu, også skal man jo til at hanke lidt op i modenheden.
Jeg smilede lidt for mig selv, og reflekterede lidt over det, og tænkte at det er nok også er rigtigt set af hende. Jeg skal stramme mig lidt an, når jeg nu ikke er helt ung længere. Selvom jeg også var lidt irriteret og tænkte ”århh herregud da, harmløs sjov”. Medmindre man altså er 90 og skindød.
Så gik der et par uger, hvor min mand og jeg var i byen. Her havde jeg en nedringet kjole på, og den var alt for kort, for jeg fik trods alt én blærebetændelse ud af det. Men jeg havde det sjovt indtil da.
Men nært familie kom med en lille bemærkning om, at jeg burde nok have en knappet lidt op, nu hvor jeg snart er 40 år. Jeg smilede til dem, og reflekterede lidt igen over min modenhed eller mangel på samme. Og så kan jeg ikke lade være med at undre mig, om det er virkelig er rigtigt, skal man allerede nu begynde at hive fat i rullekraver og striktrøjerne for ikke at falde for meget ud af trit med sin kommende alder.
”Hmm..”
Derfor må jeg bare sige, at jeg hylder tidligere tv-vært Line Baun Danielsen og hendes budskab i disse dage til alle kvinder over 45, ”at man skal gøre, hvad man har lyst til, uanset om det betyder gråt hår, Botox eller et ansigt uden make-up”.
Jeg deler i høj grad hendes indstilling og støtter hendes budskab. Vi skal ikke skal være bange for at blive ældre. Og man behøver heller ikke at klæde sig som sin alder, og mennesker skal generelt bare være meget bedre til ikke at få ondt i røven over at nogen har en forfængelig side.
For mig kan alder noget. Jeg elsker, at jeg er blevet det rigere på erfaring, at børnene er ved at blive store, og at de har givet mig gråt hår, dog også lidt mere end jeg ønsker, så jeg farver det hver måned, men for mig kan alder noget, men det vigtigste budskab må være: At man er lige så ung som man føler sig”.
”Så jo, jeg er snart 40, fed, – men ikke færdig”.