Kolding Netavis

Klumme: Folkemødet på Bornholm – En unik oplevelse for hele familien

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Klumme
Vibeke Henriksen. Privatfoto.

Klumme af forfatter og klummeskribent Vibeke Henriksen, Kolding.

Hvert år samles en broget flok politikere, eksperter og almindelige borgere på den smukke ø Bornholm – det er tid til Folkemøde! Her bliver der debatteret, netværket og festet, alt imens demokratiet hyldes.

I år valgte jeg at tage min familie med, så mine to tøser kunne få en smagsprøve på demokratiet og fællesskabsfølelsen. De var dog ikke helt overbeviste – de syntes, det mindede for meget om en almindelig skoledag.

Men de nød alligevel at pakke skolebøgerne væk og bare have en dag med fri. For der var også en række sociale arrangementer, koncerter og festivalstemning, der gør Folkemødet til en unik oplevelse.

Jeg så på de sociale medier, at nogle udtrykte bekymringer over, at feststemningen og de mange unge fyldte for meget om aftenen, da dialogen blev erstattet af alkohol og sjov i stedet for seriøse politiske samtaler, og at det fordrer til faktisk endnu flere lukkede fester fremover.

For mig er Folkemødet et demokratisk eksperiment, hvor alle har mulighed for at deltage og blande sig i debatter om aktuelle samfundsproblemer og politiske emner. Det er en unik mulighed for at møde beslutningstagere ansigt til ansigt, og der er åbne debatter, paneldebatter, workshops og foredrag om alt fra klimaforandringer og uddannelse til sundhedspolitik og velfærd.

Jeg er måske selv mest til de demokratiske samtaler om dagen og at der er plads til de unge om aftenen. For jeg kan jo tage hjem, når jeg ikke gider feste, eller håbe på at blive inviteret ind i bureaufesterne.

Jeg er måske ikke den største tilhænger af at lave opråb om flere lukkede fester, da jeg godt kan lide holdånden i Folkemødet, hvilket ”lukkede” fester ødelægger en smule, eller lave opråb om at nedlægge den gode stemning for de unge, for jeg synes det er vigtigt at de unge udviser arrangement i vores demokrati, fællesskab og det kan faktisk være lidt svært at få dem til at arrangere sig.

Men det som kan bekymre mig og som jeg synes, man politisk skal kigge på er, at det er virkelig en meget dyr affære at deltage i Folkemødet, hvilket gør at Folkemødet ikke kan blive for alle, for man skal spare væsentlig penge op til at tage turen derover og det kan betyde, at kun de velhavende har råd til at deltage i det politiske arrangement. Dette er problematisk, da det begrænser diversiteten og mangfoldigheden blandt deltagerne, og dermed også påvirker beslutningerne, der træffes på Folkemødet.

Der bør derfor undersøges muligheder for at gøre arrangementet mere økonomisk tilgængeligt for alle, så alle kan være med til at forme fremtidens samfund.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel