Klumme af forfatter og klummeskribent Vibeke Henriksen, Kolding.
Kender du det, når man pludselig begynder at grine i situationer, hvor det ikke helt passer sig?
Det er ofte en reaktion på nervøsitet, ubehag eller stress, som kan opstå i alvorlige eller anspændte situationer, f.eks. når man modtager dårlige nyheder eller når man står foran en presset situation.
Jeg kan huske, da vi for nogle år siden skulle begrave min far, og hele familien sad samlet omkring bordet sammen med bedemanden. Her skulle vi have de sidste formaliteter på plads inden begravelsen, og bedemanden ville gerne vide noget om afdødes livshistorie. Pludselig kunne jeg mærke en ustyrlig trang til at grine.
Jeg forsøgte ihærdigt at undgå øjenkontakten med bedemanden og kiggede ned i bordet, imens jeg prøvede at undertrykke det grin, som var på vej. Jeg tog hånden op til munden for at hjælpe mig, og forsøgte at gemme mit ansigt væk, imens jeg kæmpede med at holde grinet inde.
Selvom hele situationen krævede en mere alvorlig reaktion, og hvor jeg kunne mærke hvordan tankerne fløj om ørerne på mig selv ”-Du må ikke”, ”-stop så”. Kunne jeg mærke, hvordan grinet begyndte at vokse og komme ud i rummet. Det lykkedes mig at samle mig og finde et lommetørklæde frem, så jeg kunne lade som om, at det var lidt hulken. Helt indtil jeg kom til at kigge op på min søster, som sad og stirrede på mig med kæmpe øjne, og havde regnet mig ud.
Så da vores øjne mødtes, kunne jeg slet ikke holde grinet tilbage længere og begyndte at klukke højlydt, imens jeg undskyldte og forsøgte at rejse mig fra bordet, så jeg ikke var til gene for de resterende familiemedlemmer, som sad med tårer i øjnene og lidt forfærdelse.
Gennem mine studier i psykologi har jeg lært, at dette fænomen handler om en persons coping-mekanismer, altså de strategier, som individet ubevidst anvender for at håndtere stress, udfordringer og følelsesmæssige problemer.
At grine som en coping-mekanisme betyder, at individet bruger grinen som en måde at håndtere eller bearbejde svære eller intense følelser. Når man står over for stress, angst, sorg eller andre følelsesmæssige udfordringer, kan grinet fungere som en form for afreaktion, der hjælper med at lette spændinger og skabe en form for mental lettelse.
Grin kan også fungere som en måde at distancere sig fra den underliggende smerte eller stress på. På denne måde kan det gøre det lettere at tackle de vanskelige følelser, som man står overfor.
Som mærkværdigt som det kan lyde, kan grinen i sådanne situationer faktisk være en forsvarsmekanisme, der bidrager til at lette den følelsesmæssige byrde. Det er en påmindelse om, at selv i de mest alvorlige øjeblikke kan der findes et glimt af menneskelig sårbarhed.
Selvom det kan føles malplaceret, er det en del af den komplekse måde, vi reagerer på livets udfordringer. Måske er det netop disse øjeblikke, der minder os om, at vi alle er menneskelige, og at det er okay at føle og reagere forskelligt, selv når vi står over for sorg.
Men jeg mener at det er vigtigt at huske, at grinen ikke altid er en erstatning for den nødvendige sorgbearbejdning. Det kan være en måde at håndtere situationen på, men det kan også være en skjold, vi bruger for at beskytte os selv mod den overvældende vægt af vores følelser. I virkeligheden er det helt naturligt at pendulere mellem latter og tårer; begge følelser har plads i vores liv og vores helingsproces.
Der findes heldigvis flere forskellige typer af coping-mekanismer bl.a. problemfokuserede, fleksible og undgåelsesfokuserede strategier, og at grine, er kun en af dem.
Så næste gang du finder dig selv i en akavet situation, hvor latter pludselig bryder frem, husk, at det uanset omstændighederne kan være en helt naturlig reaktion.
