Kolding Netavis

Klumme: Besparelser på ældreområdet – Skal vi spare på forebyggelse eller behandling?

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Klumme
Vibeke Henriksen. Privatfoto.

Klumme af forfatter og klummeskribent, Vibeke Henriksen, Kolding.

Nogle gange undrer man sig over, hvad der for mig synes klart og tydeligt, men som for mine politiske kolleger kan være noget helt forskelligt!

Mine refleksioner er blevet udløst af den seneste uges debat om besparelser på ældreområdet. Denne gang er det aktivitetshusene i Kolding kommune, der står over for en nedskæring på ca. 40 procent af deres budget, hvilket potentielt kan føre til lukning af nogle af husene. Det giver for mig ingen mening, da vi står over for en fremtid, hvor antallet af ældre borgere vil stige markant, samtidig med at der forventes en tilsvarende stigning i antallet af patienter i vores sundhedsvæsen. Så man bør være opmærksom på, at en besparelse ikke bare fører til nye udgifter.

Derfor skriger det til himlen at spare på aktivitetshusene, man bør da netop tænke forebyggelse.

Jeg synes, det er dybt problematisk at skære ned på aktivitetshusene, da forebyggelse burde være i fokus. Det er derfor helt uforståeligt, at der bliver skåret ned på disse vigtige steder, der har afgørende betydning for samfundets trivsel. I aktivitetshusene samles en gruppe seniorer til en række forskellige aktiviteter såsom fællessang, kaffedrikning og sociale arrangementer. Disse aktiviteter hjælper med at forebygge fysisk og mental sundhed, ensomhed, trivselsproblemer og inaktivitet blandt de ældre.

Dette bidrager til, at mange ældre fortsætter med at være selvstændige og aktive i deres eget liv. Hvis disse aktiviteter stoppede, ville jeg forvente at se flere udfordringer herunder inaktivitet og øgede udgifter til behandling af fysisk og psykisk sundhed, og trivselsproblemer. Hvilket vil øge kommunen og sundhedsvæsenets omkostninger til behandling.

Jeg er klar over, at der ikke er penge til alt, og at der er et budget, der skal overholdes. Det er præcis ligesom i min personlige økonomi, hvor jeg løbende skal træffe beslutninger om indtægter og udgifter. Der må ofte skæres ned eller opsiges abonnementer for at få det til at hænge sammen, herunder især overvejelser om, hvorvidt vi hjemme ved os f.eks. har samlet for mange streamingtjenester i husstanden, og om vi bør opsige nogle af dem. Dette sker altid med store armbevægelser, argumenter og protester fra børnene.

Men det er et nødvendigt onde, at have styr på økonomien for at sikre en stabil økonomi og tryghed i hverdagen. Om end skal et budget også være velovervejet og laves med omtanke.

Nå, men for mig er det åbenlyse, at hvis man tænker fremad og tager det lange lys på, så kan man få meget mere for pengene ved at investere i forebyggelse og f.eks. udvidede aktivitetshusene til at kunne rumme flere funktioner end det ses i dag og på sigt opnå en gevinst ved, at spare på behandling.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel