Klumme af forfatter og klummeskribent Vibeke Henriksen, Kolding.
Det er en kendsgerning, at vi lever i en verden, hvor brok og klager synes at være en del af dagligdagen. Uanset om det er på arbejdspladsen, i skolen eller i det offentlige rum, er der altid nogen, der har noget at sige – ofte negativt.
Som mennesker har vi en tilbøjelighed til at fokusere på det, der er galt, snarere end at anerkende det, der fungerer. Men hvordan kan vi håndtere andres brok uden at miste vores eget fokus og energi?
Først og fremmest er det vigtigt at huske, at brok ofte er et udtryk for frustration eller utilfredshed. Det kan stamme fra en følelse af magtesløshed, og når folk klager, søger de måske blot at blive hørt. I stedet for at lade os irritere af deres negativitet, kan vi vælge at lytte. Vi kan stille spørgsmål, vise empati og forsøge at forstå deres synspunkt. På den måde kan vi skabe en dialog, der kan lede til løsninger i stedet for blot at forstærke strømmen af negativitet.
Men hvad med det frivillige arbejde, der ofte sker i kulissen af vores samfund? Det er en uvurderlig komponent, men desværre undervurderes den ofte. Frivillige hænder er dem, der bruger deres tid og energi på at gøre en forskel – lige fra at sidde i de lokale forældreråd, hjælpe til i det sociale arbejde til at arrangere sportsaktiviteter for unge. Men ofte, når noget ikke går som planlagt, er det de frivillige, der får skylden. “De skulle bare have gjort det bedre,” lyder det, selvom de frivillige ofte gør deres bedste med begrænsede ressourcer og tid.
Frivilligt arbejde kan være utaknemmeligt. Det kræver dedikation, og ofte er anerkendelsen lille eller slet ingen. Derfor er det altafgørende, at vi værdsætter de frivillige hænder i hverdagen.
En simpel tak, en anerkendelse af den tid, de investerer, eller endda en lille gestus som at bringe kaffe til et møde kan have en stor indvirkning. At vise påskønnelse er ikke kun en måde at motivere de frivillige på; det sender også en vigtig besked om, at vi ser dem, og at deres indsats betyder noget.
Så næste gang du står over for andres brok eller tænker på de frivillige, der arbejder bag kulisserne, så husk at vi alle er en del af det større billede. Vi har mulighed for at skifte vores tilgang fra kritik til konstruktiv støtte. Ved at værdsætte og anerkende dem, der gør en forskel i vores samfund, kan vi skabe en kultur, hvor brok bliver til handling, og hvor de frivillige føler sig set og værdsat.
