Kolding Netavis

KIF taber højspændt drama

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Håndbold

Kampen blev først afgjort i de sidste minutter.

KIF Kolding havde fredag aften besøg af Bjerringbro-Silkeborg (BSH) i herrernes håndboldliga.

Det blev et sandt drama, der først blev afgjort i de sidste minutter. KIF Kolding var ved pausen bagud 14-15.

Det blev måske afgørende, at én af KIF Koldings bedste spillere, norske Thomas Boilesen, blev præsenteret for et højst diskutabelt rødt kort, da der manglede tre minutter og 41 sekunder af kampen. På det tidspunkt stod der 28-30 til BSH, og situationen som førte til Boilesens røde kort var et kamikaze-angreb fra gæsternes Sebastian Skube. Set fra tilskuerpladserne lignede det en angrebsfejl, men i situationen vurderede dommerne, at Thomas Boilesen ramte Skube med en albue i ansigtet, og i stedet for en angrebsfejl fik gæsterne bolden og scorede umiddelbart efter til 28-31, skriver KIF Kolding på deres hjemmeside.

Dermed var dramatikken ikke overstået, for tyve sekunder senere fik BSH’s Nikolaj Øris Nielsen rødt kort, da han ramte KIF’s Peter Balling i ansigtet efter, at Balling lavede et commandoraid. Det efterfølgende straffekast lobbede KIF’s Andreas Væver desværre over mål, og så var kampen reelt afgjort.

KIF Kolding tabte kampen 29-32. Peter Balling blev topscorer med syv mål.

På onsdag skal KIF Kolding igen i kamp. Denne gang på udebane mod Skanderborg. Der er kampstart klokken 19.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *