Kolding Netavis

KIF Kolding skriver kontrakt med højreback

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Håndbold
Mads-Peter Lønborg skal spille for KIF Kolding i den nye sæson. Foto: KIF Kolding.

KIF Kolding får i den nye sæson en ny højreback på holdet.

KIF Kolding har skrevet en toårig kontrakt med højrebacken Mads-Peter Lønborg, der får Sydbank Arena som hjemmebane fra sommeren 2022.

Mads-Peter Lønborg er 26 år gammel og spillede i Skive fH i sidste sæson.

Cheftræner Kristian Kristensen er glad for tilgangen af den nye venstrehåndet:

-Det er glædeligt, at vi er nået til enighed med Mads-Peter, der skal fungere med rutinerede Jesper Meinby på højre back positionen samt gardere på højre fløj med Viktor Nevers. Dermed står vi med gode kompetencer, ikke mindst defensivt og i omstillingsspillet. Der er ingen tvivl om, at farten i spillet får et nøk op qua de nye igangsætnings regler, hvilket åbner muligheder med Mads-Peters fart, fortæller Kristian Kristensen.

Mads-Peter Lønborg glæder sig til sin nye rolle:

-Kolding har hentet nogle gode spillere til den kommende sæson og den igangværende udvikling klubben gennemgår, er rigtig spændende. Det er en traditionsrig klub, som gerne vil være med i den sjove ende af tabellen igen og det vil jeg selvfølgelig gerne bidrage til. Jeg ser min rolle som en hybrid, primært som back, men også kunne spille fløj hvis nødvendigt. Jeg vil gerne ind og deltage, tage ansvar og være med til at afgøre tingene, fortæller Mads-Peter Lønborg.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel