Kolding Netavis

KIF Kolding siger farvel til målmand

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Håndbold
Rasmus Døssing forlader KIF Kolding ved udgangen af denne sæson. Foto: KIF Kolding.

Målmanden stopper ved udgangen af denne sæson.

Efter gensidig aftale stopper KIF Kolding samarbejdet med målmand Rasmus Døssing ved udgangen af denne sæson. Rasmus Døssing er en ægte Kolding-dreng. Han har været en del af klubben siden han var 12 år gammel. Han har ydet en fantastisk indsats for klubben både til træning og kamp.

Rasmus Døssing har spillet i ligaholdet i to omgange: først fra 2018-2020 og dernæst fra 2022 frem til i dag.

-Da Døssing kom til mig med en mulighed for mere spilletid, som han gerne ville forfølge, ville vi naturligvis ikke stå i vejen for hans ønske. Rasmus er en fantastisk fyr, og vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden, fortæller sportschef Lars Christiansen i en pressemeddelelse.

Rasmus Døssing siger:

-Jeg har været glad for at være en del af ligatruppen i år. Efter en turbulent start og med mindre spilletid efterfølgende har jeg jagtet mere spilletid. Det er der kommet en chance for nu. Så det er selvfølgelig vemodigt at skulle sige farvel til Kolding da det er min barndoms og jeg vil komme til at savne klubben og alle folkene bag den. Jeg håber det bedste for Kolding i fremtiden.

Rasmus Døssing nåede at spille 44 kampe i sin tid i KIF Kolding.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel