Kolding Netavis

KIF Kolding og Viktor Nevers forlænger samarbejdet

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Håndbold
Viktor Nevers har kontrakt i KIF Kolding frem til sommeren 2027. Foto: BlumePress (Arkivfoto)

KIF Kolding og Viktor Nevers er blevet enige om, at forlænge samarbejdet med en ny kontrakt, der gælder frem til sommeren 2027.

Nevers kom til KIF Kolding sidste sommer og havde oprindeligt kontrakt frem til sommeren 2025, men KIF Kolding har altså allerede nu valgt, at forlænge samarbejdet med den talentfulde U-21 landsholdsspiller helt frem til sommeren 2027.

-Det er glædeligt at Viktor Nevers har valgt at forsætte yderligere to sæsoner i KIF Kolding. Viktor er inde i en god udvikling både på og udenfor banen. Vi ser frem til det fortsatte samarbejde med stor tilfredshed, fortæller cheftræner Kristian Kristensen i en pressemeddelelse.

Den talentfulde højrefløj føler KIF Kolding er den helt rigtige klub for sin videre udvikling:

-Jeg har valgt at forlænge min kontrakt, da jeg føler det er den helt rigtige klub for mig, hvor jeg kan udvikle mig bedst muligt. Jeg føler allerede jeg har udviklet mig en hel del i løbet af den første del af sæsonen, især mit samarbejde med Anders Eggert, som fløjtræner er meget lærerigt, hvilket også har været en af årsagerne, til at jeg har forlænget min kontrakt. Derudover er det en klub med mange gode mennesker både på og udenfor banen, som jeg gerne vil være en del af, siger Viktor Nevers.

-Samtidigt er der altid en utroligt god opbakning fra fansene og ”Den Gyldne Hånd” uanset om det er hjemme i Sydbank Arena eller på udebane, så bakker de os altid op hele vejen, hvilket jeg ser frem til endnu mere af i fremtiden, slutter han.

Siden Viktor Nevers kom til KIF Kolding sidste sommer har han spillet 23 kampe og scoret 54 mål for klubben.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel