Til sommer lander en ny højrefløj i KIF Kolding.
19-årige Viktor Nevers lander i KIF Kolding til sommer. Den unge højrefløj, der i dag tørner ud for SønderjyskE, har underskrevet en treårig kontrakt frem til 2025.
Viktor Nevers skal sammen med Peter Lund erstatte Andreas Flodman, som skifter til Aalborg Håndbold til sommer.
-Viktor har en fantastisk udstråling på banen og vil med sit talent og sin arbejdsomhed helt sikkert komme langt med sin håndbold. Vi glæder os til at få Viktor med på rejsen, fortæller KIF Koldings direktør, Christian Hjermind.
Viktor Nevers siger:
-Jeg har valgt KIF Kolding, fordi jeg ser det som det helt rigtige skridt i min videre udvikling, Klubben har gang i en rigtig spændene udvikling som jeg glæder mig til at blive en del af. Og ikke mindst glæder jeg mig meget til at mærke den støtte og opbakning, som der er til klubben.