KIF Kolding går i lyserødt

Elo Christoffersen
Elo Christoffersen 5 oktober 2022
Opdateret 05/10/22 17:29
230822 KIF Kolding BSH 10 foto BlumePress
Foto: BlumePress.

KIF Kolding håber, at kunne samle en del penge ind.

Søndag den 9. oktober går KIF Kolding i lyserødt, når klubben i forbindelse med kampen mod Skjern vil indsamle penge til Kræftens Bekæmpelses kampagne ”Støt Brysterne”.

”Lyserød Søndag” er KIF Koldings måde på at kunne bakke op om et formål der påvirker alle danskere på den ene eller anden måde, nemlig ”Støt Brysterne”. Der vil til kampen være sjove tiltag for alle aldre, hvor man kan vinde flotte præmier og samtidig støtte et godt formål.

-Vi håber, at Kolding har lyst til at komme i Sydbank Arena på søndag når vi ikke bare kæmper for Kolding, men også for Kræftens Bekæmpelse, fortæller Christian Klamer, Marketings- & Turneringsansvarlig i KIF Kolding.

-I dag overlever dobbelt så mange brystkræft som for 25 år siden, og dem der får tilbagefald, lever længere, så midler til forskning gør en forskel. Men forebyggelse og gode oplevelser er også vigtigt. Og en lyserød kamp, der sætter fokus på brystkræft, er da både oplysende og en livsbekræftende oplevelse. Så vi er meget glade og taknemmelige for KIF Kolding så helhjertet deltager, siger Lis Ravn Ebbesen,
næstformand i lokalforeningen for Kræftens Bekæmpelse.

Inden kampen vil der være mulighed for at prøve kræfter med bordfodbold, klubbens skuddug eller tage
en tur på hoppeborgen, som du finder i Fanzone.

Kampen KIF Kolding – Skjern Håndbold spilles søndag den 9. oktober klokken 15 i Sydbank Arena. Dørene åbnes klokken 13.30. Billetter kan købes her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med: ,
Del denne artikel