Det var en hektisk kamp, da KIF Kolding onsdag aften gik efter en sejr ude mod Grindsted GGIF. Kampen endte dog 29-29.
Det var en helt igennem hektisk og dramatisk kamp, da KIF Kolding onsdag aften mødte Grindsted GGIF på udebane.
Kravet var en sejr til Kolding. Men sådan skulle det ikke gå.
Det blev en kamp, der bølgede frem og tilbage. KIF Kolding brændte til tider for mange åbenlyse chancer, og det lykkedes Grindsted at komme foran 40 sekunder før slutfløjt. Men KIF svarede igen og fik udlignet til 29-29. Dermed havde Grindsted seks sekunder til, at score og vinde kampen. Det lykkedes ikke.
-Vi afværgede katastrofen. Og nu har vi en ny finale på lørdag. Den er jeg ret fortrøstningsfuld omkring, med det jeg så i dag, siger Jens Svane til TV2 Sport.
Men det uafgjorte resultat betyder, at KIF Kolding ikke selv kan afgøre deres skæbne i sidste spillerunde på lørdag. KIF Kolding skal vinde over Sønderjyske og så skal Grindsted GGIF tabe til Bjerringbro-Silkeborg.
Der er gratis adgang til KIF Koldings kamp mod Sønderjyske. Gratis billetter kan bestilles på klubbens hjemmeside. Der er kampstart klokken 16.
Se billederne øverst i artiklen…