Andreas Flodman får fra den kommende sæson en ny makker på højrefløjen i KIF Kolding.
KIF Kolding har til den kommende sæson og to år frem skrevet kontrakt med den 19-årige fløjspiller Peter Torpegaard Lund, som i denne sæson spiller på U-19 holdet hos GOG.
– Peter er en talentfuld spiller, som jeg glæder mig rigtigt meget til at arbejde med. Han har nogle gode tekniske færdigheder, og har de fysiske egenskaber til at blive en rigtig dygtig højre fløj. Jeg tror, han vil komme til at passe rigtigt godt ind i et godt fløj team med Andreas Flodman, som han både skal lære af og presse ham i hverdagens træning, fortæller cheftræner Andreas Toudahl i en pressemeddelelse.
Hovedpersonen selv ser frem til at skifte til KIF Kolding:
– Jeg er rigtig glad for, at skifte til Kolding, det har været en drøm for mig at komme til en klub hvor jeg kan udfolde og udfordre mig selv som spiller. Samtidigt ser jeg frem til, at samarbejde med Andreas Flodman som jeg helt sikkert kan lære en hel masse af.