Kendt vært stopper på DR

Onsdag 30. December 2020 19:19 159
Mads Steffensen forlader DR efter en del år som både radio- og tv-vært. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR (Arkivfoto) Mads Steffensen forlader DR efter en del år som både radio- og tv-vært. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR (Arkivfoto)

Den populære vært forlader Danmarks Radio (DR).

Tv- og radioværten Mads Steffensen forlader DR. Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

- Jeg er meget stolt over min tid på DR. Jeg har været med til at skabe et kæmpe radioprogram med ’Mads & Monopolet’, hvor så mange danskere har lyttet med hver lørdag. Jeg har været vært på næsten 170 udgaver af ’Kender Du Typen?’ og masser af fredagsunderholdning og store shows. Nu skaber jeg et andet arbejdsliv, og jeg glæder mig til det nye, jeg skal i gang med. Tak til alle, fordi I så og lyttede med. Og tak til DR, som altid vil være noget særligt for mig, fortæller Mads Steffensen i pressemeddelelsen.

Radioprogrammet "Mads & Monopolet" fortsætter på P4, men med Sara bro som ny vært. Programmet ændrer navn til "Sara og Monopolet".

Mads Steffensens farvel som DR-vært betyder, at der også skal findes ny vært til "Alle mod 1" samt "Kender Du Typen?". De nye værter vil blive meldt ud i det nye år, oplyser DR.

Tags