Kolding Netavis

Kendt skuespiller vil hjælpe lokal forening

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding

Den populære skuespiller gæster Volkerts Fylke den 8. oktober med sit foredrag ”Mit liv om Ulf”.

Få har som Ulf Pilgaard formået at holde sig på toppen, når det gælder dansk revy. Han har 39 år bag sig på revyscenen på Bakken, og de mange års oplevelser kommer han nu til Kolding for at fortælle om i sit foredrag ”Mit liv som Ulf”.

Det er Hospitalsklovne Trekantsområdet, der henter den populære skuespiller til byen. Foreningen håber på, at der kan sælges så mange billetter, at arrangementet giver et overskud til klovnearbejdet på børneafdelingen i Kolding.

– Naturligvis er det lidt af en satsning, men vi tror på, at der er rigtig mange koldingenserne, som gerne vil møde og høre Ulf Pilgaard. Og vi tør godt garantere for, at det ikke bliver en kedelig aften. Tværtimod kommer smilebåndet sikkert på overarbejde, siger formanden for Hospitalsklovne Trekantsområdet, Geert Madsen, i en pressemeddelelse.

40 års jubilæum

Næste år kan Ulf Pilgaard fejre 40 års jubilæum i Cirkusrevyen, og derefter at det slut med at være aktiv på scenen. Det er ikke ensbetydende med, at han har tænkt sig at læne sig passivt tilbage, men med sine 80 år bliver det næppe til de helt store ”udskejelser”. Derfor gælder det også om at benytte sig af muligheden, når han nu gæster Kolding.

Foredraget hos Volkerts Fylke vil blive afviklet med skyldig hensyn til Covid 19. Grupper vil kunne side sammen, men der vil ellers være god plads mellem gæsterne, således at alle regler bliver overholdt.

Foredraget med Ulf Pilgaard finder sted den 8. oktober klokken 19.30 i Volkerts Fylke i Kolding. Billetter kan købes her…

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel