Kolding Netavis

Kandis festede med borgere, der har et handicap

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding

Lørdag var der festival i Forum Kolding Bramdrupdam. Her var hovednavnet Kandis.

Ovenpå et par år med coronavirus, var det lørdag tid til, at byens borgere med handicap kunne komme lidt ud og feste.

Det skete således lørdag i Forum Kolding Bramdrupdam. Centerledelsen for Kolding Kommunes botilbud for voksne med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne mente, at borgerne havde brug for en fest, nu hvor man igen kan være sammen på kryds og tværs.

Derfor var der lørdag inviteret til festival i Bramdrupdam, hvor mange af de fremmødte så frem til, at opleve Kandis.

Og det blev da også en fest, da Kandis kom på scenen. Nogle af de fremmødte blev nemlig også inviteret op på scenen, mens Kandis underholdte.

Udover Kandis var der også underholdning med “Byens Hotel”, der spillede Kim Larsen-numre samt “Absolute Music Live 90’er”.

Dagen sluttes af med fællespisning.

Der var over 200 personer med til festivalen.

Se billederne nedenunder…

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel