Kolding Netavis

Kæmpe Tour spinning arrangement

-Vi håber på, at mange lokale bike-entusiaster vil tage del i arrangementet, men bestemt også folk fra de dele af landet, hvor Tour-feltet ikke kommer, siger Børge Neesen fra Fitness World. Privatfoto.

Slotssøbadet arrangeret et stort Tour spinning arrangement.

Der bliver tale om et kæmpe spinning-arrangement, når Mazur AV, Fitness World og Slotssøbadet, går sammen om et Tour De France event på terrassen ned mod Slotssøen – få hundrede fra det sted, hvor Tour feltet kører forbi søndag den 3. juli.

-Vi vil gerne give vort bidrag til dette kæmpe sports-arrangement, når det nu ruller forbi vores vinduer, siger souschef i Slotssøbadet, Edvard Køhrsen.

Arrangementet bliver et fire timers spinning arrangement med mulighed for, at man samtidig med cyklingen kan følge med, hvordan etapen forløber, idet Mazur sætter en kæmpe skærm op med direkte transmission fra løbet.

Fitness World har lovet at finde cykler til formålet og man støvsuger simpelthen de lokale centre denne ene dag, for at lave dette udendørs kæmpe setup, som ikke er set magen i Danmark til før nu.

-Vi håber på, at mange lokale bike-entusiaster vil tage del i arrangementet, men bestemt også folk fra de dele af landet, hvor Tour-feltet ikke kommer, siger Børge Neesen fra Fitness World.

Tilmeldingen til arrangementet foregår på den måde, at man kan være op til fire personer på et hold. Der køres fire timer fra klokken 11-15 og indeholdt i prisen pr. cykel på 1.000 kroner giver en T-shirt samt sandwich og vand under hele arrangementet.

Det bliver nogle af de bedste lokale bike-instruktører, som kører holdene i de fire timer. For at man samtidig føler at være en del af arrangementet, vises den direkte kommentering på TV2 på storskærm.

-Vi vil forsøge at lave den helt rigtige Tour stemning og forhåbentlig giver det nogle gode TV billeder, når nu TV dækningen ruller forbi på Slotssøvejen lige overfor Slotssøbadet, slutter Edvard Køhrsen.

Tilmelding skal ske her…

Tagget med: , ,
Del denne artikel