Fra årsskiftet er kæledyrskæden overtaget af Maxi Zoo.
Hvis du handler hos kæledyrskæden Petworld, så sker der en ændring fra 1. januar 2021. Petworld er nemlig overtaget af Maxi Zoo.
Petworld har 36 butikker i Danmark – herunder to butikker i Kolding. Hvad der sker med Petworlds to butikker i Kolding vides ikke. Petworld har ingen kommentarer, oplyser kæden til Kolding Netavis.
Maxi Zoo er ejet af den tyske Fressnapf-koncern, der i dag består af mere end 1.600 butikker i Europa og er stiftet og ejet af Torsten Toeller, skriver finans.dk.
Salgsprisen er i følge BT hemmelig.