Kolding Netavis

JydskeVestkysten er et demokratisk problem

Gunner Nielsen. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Læserbrev af Gunner Nielsen (DF), formand for Dansk Folkeparti i Kolding, Skovlundvej 52, 6000 Kolding.

Mandag den 6. september, bringer JydskeVestkysten-Kolding en artikel om fire ”borgmesterkandidaters” bud, på hvordan Kolding Kommune skal tiltrække flere borgere. Man har fundet ud af, hvordan man kan undgå at spørge den mest oplagt borgmesterkandidat, Søren Rasmussen. Jo, hvis man skriver, at det skal være ”borgmesterkandidater” uden for byrådet.

Vi kender det godt, når Dansk Folkepartis medlemmer enstemmigt kårer Søren Rasmussen til borgmesterkandidat, kan man læse det i en lille notits, langt inde i avisen. Er det Villy Søvndal, så er der kæmpe portrætter og man ringer til tre af hans gode kammerater og får udtalelser fra dem.

Ingen journalist på redaktionen vil drømme om, at spørge Villy: ”du var jo med da PKA Pension brugte 2.500.000 kr. – af medlemmernes penge – på at rejste til San Francisco. Skal Kolding Byråd også til at rejse noget mere, hvis du bliver borgmester?” Eller ”Du var jo minister da din regering greb ind i lærernes strejke og tvang en overenskomst ned over hovedet på dem. Vil du også have jernhandsken på, over for lærerne i Kolding Kommune?”

Er man Socialdemokrat, så er der også hjælp at hente. Da en 14 årig bliver formand for den lokale DSU afdeling, så rydder JydskeVestkysten hele forsiden og en hel side inde i avisen. Men Søren Rasmussen, der trods sine kun 48 år, har været medlem af byrådet i 24 år, er indfødt koldingenser og har været viceborgmester i 12 år. Ham skal man om på side 7, i en lille bitte notits for, at læse om.

Førhen havde vi ud over JydskeVestkysten både Budstikken og Kolding Ugeavis med selvstændige redaktioner, nu er der kun JydskeVestkystens og det er et stort demokratisk problem.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *