Fredag eftermiddag ankom julemanden til Kolding Havn.
Sædvanen tro ankom julemanden med julebåden og blev fulgt ind til kajen af Kolding Kajakklub, der i dagens anledning havde pyntet kajakkerne.
Julemanden blev taget godt imod af forventningsfulde børn – og deres forældre.
Fra Kolding Havn blev julemanden kørt i en “studentervogn”. Turen gik til Akseltorv, hvor julemanden og Koldings borgmester, Knud Erik Langhoff (C) skulle tænde byens store juletræ. Herefter blev der danset rundt om juletræet, mens Kulturskolen Kolding spillede julemusik. Og så var der julegodteposer til børnene.
Så nu er julen i Kolding for alvor i gang.
Se billederne øverst i artiklen…