Der var mandag julegaver til de indlagte børn på børneafdelingen på Kolding Sygehus.
For 12. år i træk har Forkælelse by Dorthe Kildal været på børneafdelingen på Kolding Sygehus og dele julegaver ud til de indlagte børn. Over 100 gaver i form af Lego æsker, dukker, bamser, spil, bøger og andre hyggelige ting blev mandag afleveret.
Forkælelse by Dorthe Kildal var rundt på stuerne og satte i sækkevis af gaver klar til de børn der bliver indlagt hen over julen.
-I år har min mands virksomhed European Wood Corporation bidraget med et flot beløb så vi kunne købe mange flere gaver bl.a. trækævle vogne, som de jo arbejder med. Tak til Anders, Brian og Jakob for at gøre en forskel. Også tak til mine søde hjælpere som var med til at dele gaver ud – Asger, Gabriel, Lau, Victor, Frederik og Phillip. Den største tak går til de dygtige medarbejdere på børneafdelingen, som hver dag gør en kæmpe forskel for syge børn. Min dybeste respekt herfra, lyder det fra Dorthe Kildal.
Se billederne øverst i artiklen…