Lørdag morgen mødtes 16 medlemmer af Lunderskov Handels- Håndværker- og Industriforening (LHHI) for at sætte julebelysningen og juletræet op i Lunderskov.
Trods støvregn og lave temperaturer lykkedes det, at få det hele på plads på under fem timer.
I år har LHHI indkøbt endnu mere lys og endnu flere “juletræer”, hvilket betyder endnu flere lys langs boldbanerne på Reinholdts Bakke, ved Hvidkilde og på hele Banegårdspladsen.
Forventningen er, at lysene vil blive tændt i løbet af en uges tid.
Juletræet på Nørre Torv vil blive tændt søndag den 1. december af foreningen “Bevar julen i Lunderskov”.