Kolding Netavis

Jobdating kommer til Kolding

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Blandt oplægsholderne er blandt andet Michael Rasmussen. Pressefoto.

Over 500 jobsøgende personer kommer til jobdating i Kolding.

Jobsøgere og virksomheder mødes 9. oktober på Comwell Kolding til jobdating – “Fest For Fyrede”. Det bliver en dag, hvor kompetente jobsøgere samles til en dag, der er fyldt med energi, inspiration og jobsøgningsglæde.

Blandt oplægsholderne er blandt andet Michael Rasmussen, der fortæller om, hvordan man proaktivt kan effektivisere sin hverdag og opnå succes, og Kåre Danielsen, stifter og direktør af Jobindex, der kaster et lys på tidens tendenser i jobmarkedet.

Alle er velkomne, uanset om man er aktiv jobsøger eller kunne bruge et skud energi i overvejelsen om nye muligheder.

Men festen er ikke alene for jobsøgere. Med over 500 jobsøgere til stede melder
virksomhederne sig lige nu på banen til jobdating. Har du en ledig stilling – så er der på dagen den 9. oktober gode muligheder for at hilse på din kommende medarbejder.

Jobcenter Kolding faciliterer et stort jobdating-arrangement, der løber parallelt med programmet på scenen i teatersalen.

Jobdating afholdes i fra klokken 10.30-13.

Inspiration fra USA

Fest For Fyrede startede med inspiration fra USA, hvor der er tradition for at holde ”pink-slip-parties” i forbindelse med opsigelsesrunder.

Powerjobsøgerne har sammen med Jobindex grebet ideen med ”pink-slip-parties og formet den til et brag af en dag, hvor jobsøgerne får nye redskaber, motivation og ikke mindst den altafgørende jobsøgningsglæde.

Deltagerne byder ind med en bred vifte af efterspurgte kompetencer, men alle har brug for et netværk for at kunne udvikle sig og fastholde energien. Det er grundkonceptet hos Powerjobsøgerne – og sammen med Jobindex er det en unik mulighed for at matche virksomheder og jobsøgere.

Udover Michael Rasmussen og Kåre Danielsen byder programmet også på gode råd fra et bredt sammensat HR-panel, nyt om mulighederne for uddannelse og opkvalificering og meget andet.

Fest For Fyrede arrangeres i et samarbejde mellem Powerjobsøgerne, Jobindex A/S, Comwell Kolding og Kolding Kommune.

Jobsøgere og andre interesserede kan tilmelde sig her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel