Kolding Netavis

Job: Ny dating på vej

Unge ledige får nu chancen for at blive hjulpet ind i en uddannelse.

På tirsdag får ledige unge chancen for at komme til uddannelsesdating. Det foregår tirsdag den 25 august klokken 12-15.30 i Legeparken i Kolding.

Det har til formål at hjælpe de unge ind i en uddannelse, som passer dem. Det sker i et samarbejde mellem Ungecenter Kolding, Hansenberg, IBS og Social- og Sundhedsskolen. Målgruppen er alle unge på uddannelseshjælp.

Det er en frivillig dating – og der mulighed for at høre nærmere om, hvad man konkret kan uddanne sig til. Eksempelvis stiller Hansenberg op med et hold kokkeelever, som vil vise, hvordan de arbejder og laver lækker mad.

– Jeg håber, at mange unge ledige tropper op og lader sig inspirere, fortæller formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Kolding Kommune, Poul Erik Jensen (S) til Kolding Netavis.

Tagget med:
Del denne artikel