Connect with us

Læserbreve

Ja tak til 70 millioner kroner til lokalløn – Men men…

Offentliggjort for

den

Annette Blynel (SF). Privatfoto.

Læserbrev af Annette Blynel (SF), medlem af regionsrådet i Region Syddanmark, Strandgade 27, 5700 Svendborg.

Fantastisk – nu er der pludselig mulighed for at tilføre ekstra 70 mio. kr. til lokallønspuljen. Det er virkelig godt, specielt fordi de ansatte på regionens sygehuse er uhørt pressede.

Arbejdsforholdene er flere steder så ekstreme, at det er kritisk for både borgere og personale.

Vi har store rekrutteringsproblemer, så måske, kan de ekstra lønmidler give det ekstra boost til at personale har lyst til at blive? SF siger naturligvis klart ja til forslaget om at tilføre ekstra penge til lokallønspuljen.

Men processen i forhold til forhandling er vi særdeles kritisk overfor. Lokalløn er forhandlingsstof. Og selvom puljen gøres større, skal vi selvfølgelig følge aftalen med lokal forhandling. SF ønsker ikke at være rygstød for en atypisk proces med centrale forhandlinger, med specifikke forslag til tillæg m.v. til udvalgte faggrupper.

Vi (politikerne) skal IKKE give grønt lys til på forhånd at tilgodese eller udelukke faglige grupper, før forhandlingerne overhovedet er kommet i gang. Naturligvis kan vi sende signaler om, at vi ønsker at de ekstra midler skal gøre gavn i for hold til fastholdelse og rekruttering.
Derfor har SF – sammen med Ø –stillet ændringsforslag om, ”at lokallønnen udmøntes efter lokale forhandlinger med relevante faglige organisationer med fokus på rekruttering og fastholdelse af personale”.

SF er stærkt bekymrede for, at den forslåede meget tydelige centrale styring medfører risiko for at skabe splid og utilfredshed mellem faggrupperne, og dermed mister vi den sammenhængskraft og nødvendige teamsamarbejde, som vi har så hårdt brug for i et godt sundhedsvæsen med borgeren i centrum.

Desværre bakkede ingen andre politiske partier op om vores forslag!

Så – kære politiske kolleger: Tænk jer om en ekstra gang, inden forslaget skal behandles endeligt på Regionsrådsmødet den 24.1. Lad parterne selv forhandle lokalt, som er god tradition på det danske arbejdsmarked. Ellers risikerer vi at opnå det modsatte af det vi gerne vil, nemlig at skabe god motivation og tilfredshed.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læserbreve

Svar til Villy og Co.: Man skal høre meget

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Læserbrev af Tobias Jørgensen (V), byrådsmedlem, Fovsletvej 21, 6580 Vamdrup.

“Rønnebærrene er sure”, ja det er de, men den del er jeg nu kommet over.

Villy og Co. Prøver i et læserbrev, at fjerne fokus fra det vigtige i den artikel JV i sidste uge havde i avisen.

Første berigtigelse, Venstre er ikke gået i frontalt angreb, det er mig der er det; Og det udtalte står jeg ved, jeg håber i øvrigt at folk bruger tid på at læse den yderst velskrevne artikel.

Anden berigtigelse, jeg (Venstre) forsøger ikke at køre valgkamp på det nye flertals politik, tværtimod forsøger jeg at italesætte manglen på politisk ledelse fra i særdeleshed borgmesteren.

Det kan ikke længere tælles på 1 hånd over hvor mange der fra det nye flertal, rent faktisk er enige med mig i, at borgmesteren ikke er fremtrædende nok, og mangler at vise initiativ i forhold til det at ville Kolding Kommune det bedste.

Jeg kender borgmesteren som en dygtig politiker, han var formand i teknikudvalget, hvor jeg var menigt medlem fra 2014-2017. Her klarede han opgaven forbilledligt, vi blev inddraget, og han stod blandt andet i spidsen for udarbejdelsen af vores mobilitetsplan. Alt i alt dygtig, og han fortjente ikke at ryge ud af byrådet ved valget i 2017, men det gjorde han!

Da det på valgnatten 2021 viste sig, at der var skabt et nyt flertal, så var jeg selvfølgelig skuffet. Men ærligt, så troede jeg jo at jeg kendte den nye borgmesters måde at være politiker på, og tænkte “hvor galt kan det gå?”

Jeg er blevet klogere, det er vi mange der er, nogen kan helt naturligt ikke ytre sig, andre tør ikke, men jeg (ikke Venstre) mener oprigtigt, at den manglende ledelse, og mere eller mindre bevidste Radikale manipulation af alt politik i Kolding, er skadelig for vores kommune.

Hvis vi ikke igen giver kommunaldirektøren anførerbindet i direktionen, lader vores udvalg udfører deres arbejde, og sætter borgmesteren forrest når der skal sættes retning, så vil det hele gå endnu mere i stå end det er gjort de sidste 5 måneder.

Er der 1 ting jeg altid ønsker, så er det at Kolding præsterer, og det ønsker jeg uagtet hvem der bærer borgmesterkæden. Jeg er valgt for at gøre det bedste for min kommune, (ligesom mine andre 24 byrådskolleger også er), det har jeg gjort med egen overbevisning som styringsredskab i mere end 8 år, og det agter jeg at fortsætte med.

For det handler om Kolding.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Læserbreve

Nyt slogan til SF: ”Vi stemmer ja men mener nej”

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Jakob Ville (V). Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Læserbrev af Jakob Ville (V), formand for Plan- og Teknikudvalget, Chr. Winthers vej 17, 6000 Kolding.

Når SF nu vælger at lange ud efter Venstre i et læserbrev, vil det være klædeligt at sætte sig ind i tingene.

For det første er det ikke Venstre men et enkelt stående medlem som tager bladet fra munden. Så kan man være enig eller uenig og det vil jeg lade være usagt.

For det andet er det jo ikke korrekt at medlemmerne i udvalget udtrykte bekymring ved højlageret, med undtagelse af Venstre. ALLE i udvalget stemte for at sende forslaget i høring OGSÅ SF. Så den interne diskussion skal måske også tages i SF.

For det tredje har jeg vendt sagen med alle gruppemænd, med undtagelse af De Radikale som ikke har ønsket en dialog.

ALLE gruppeformænd (også Villy Søvndal) sagde ”opbakning til højlager”. Jeg har ligeledes vendt sagen med alle i udvalget og der sagde alle (inkl. SF) ”opbakning til højlager”. Jeg har vendt den med egen gruppe og her var der også opbakning til højlager fra alle.

Så det ville være klædeligt hvis SF vil stå ved hvad de egentligt mener, så der ikke fremadrettet opstår zig-zag kurs med dårlige undskyldninger om at man er ny eller som tidligere at man ikke lige har fået læst det hele. Og hvis SF så samtidig lige vil forklare mig det demokratiske i at seks personer kan spænde ben for 18 andre, vil jeg sætte stor pris på det?

Det bliver jo spændende om SF har den samme holdning og zig-zag kurs når det handler om vedvarende energi og vindmøller som er fire gange så højt som et højlager eller som nævnt af SF’er ”det er jo ikke vores kernevælger det går ud over” så betyder det jo ingenting.

Vi politikere er valgt til at træffe beslutninger. Også de svære som går nogle mennesker imod, når der skabes udvikling. Her taler vi om et projekt til 600 mio. kr. og mere end 150 arbejdspladser. Nogle vil spare sig igennem budgettet, hvor jeg er optaget af at vækste os igennem økonomien. Men den diskussion kommer jo igen når der er budgetforhandlinger. Det jeg sagde i går mener jeg også i dag, selvom den ved nogle er upopulær.

Men der er vi jo så forskellige.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Læserbreve

Skal investorer eller skal vi demokratisk styre fremtidens byudvikling?

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Læserbrev af Villy Søvndal, Gl. Bjert 39c, 6091 Bjert, Hans Holmer, Jørn Chemnitz og Iben Lehmann Rasmussen, SF´s byrådsgruppe.

Venstre har i dag et frontalangreb på den nye borgmester og det nye flertal i Kolding Byråd. Det er der som sådan ikke noget nyt i. Venstre og DF har jo brugt tiden siden valget sidste år til at skælde ud på det nye flertal i byrådet.

Det er rigtigt, at det nye flertal har et ønske om at gøre ting anderledes på en række områder end den politik Venstre og Dansk Folkeparti førte i en årrække, hvor konsekvenserne efter vores bedste opfattelse er, at Kolding ikke udnyttede Koldings potentialer godt nok.

Et af de områder, der var en stor debat om i valgkampen var netop byplanlægning eller sagt lidt mere direkte: hvem der skal bestemme fremtidens byudvikling i Kolding. Skal den bestemmes af investorer eller skal vi demokratisk styre fremtidens byudvikling?

Medlemmerne af Plan og Teknik Udvalget udtrykte alle med undtagelse af Venstre store betænkeligheder i forhold til placering og udformning af højlagre. Derudover fremgår det også af papiret Fremtidens Bæredygtige Kommune, der danner grundlag for byrådets arbejde de næste fire år, at der skal udarbejdes en overordnet plan. Placering af højlagre er netop helt klart en del af en overordnet plan, og af den grund giver det mening, at udvalget finder retningslinjer og anviser muligheder for placering, højder, udformning m.m.

Derfor forekommer angrebet på det nye flertal og borgmesteren også at være et dække over den totale uenighed, der ser ud til at være i Venstre om spørgsmålet om højlageret. Gruppeformand, Eva Kjær Hansen, stemte jo sammen med de øvrige gruppeformænd i økonomiudvalget.

Det ser ud til, at Venstre skal have en god intern diskussion om samarbejdet og denne uenighed. Men det forekommer unægtelig meget bemærkelsesværdigt at komme med et sådant angreb fra et parti, der selv er uenige.

Måske er den afgørende sætning i det lange interview med Tobias Jørgensen følgende: “jeg har jo ikke et ønske om, at Knud Erik Langhof præsterer vildt godt i den her periode.”

Det er lidt ærgerligt, at Venstre på den måde vil bruge de næste 4 år til at føre valgkamp i stedet for at samarbejde. Det er jo Venstres valg, men tak for at melde så klart ud. I mellemtiden vil vi andre så bruge kræfterne til at udnytte de potentialer Kolding har og ikke bruge fire år til at tale Kolding ned.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Læserbreve

Borgere og politikere finder løsningen gennem dialog

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Børnehuset Søbo. Foto: Google Streetview.

Læserbrev af Maria Hjort Knudsen, Sandra Rasmussen og Bente Berg Jessen, forældrebestyrelsen i Søbo i Ødis, Ødis Byvej 3E, 6580 Vamdrup.

Glæden var stor i Ødis, da Børne- og Uddannelsesudvalget onsdag den 11. maj enstemmigt besluttede, at midlerne der i sensommeren 2021 blev bevilget Børnehuset Søbo til en opdatering og udvidelse fortsat bevilliges Børnehuset.

Udfordringerne viste sig, da en udbudsrunde på byggeprojektet i starten af 2022 endte med at blive 2 mio. kr. dyrere end de afsatte 5,8 mio. kr. Her opstod diskussioner om, hvorvidt det kunne give mening at fortsætte projektet og på hvilken måde.

Løsningen på udfordringerne er nu fundet igennem dialog med politikerne i Børne- og uddannelsesudvalget. Projektet bliver sendt i omvendt udbud i efteråret 2022. Det er skønt at mærke, at politikerne i Kolding kommune prioriterer, at børn skal have en tryg start uden for hjemmet, også i Ødis. Stort tak for det.

Ødis er et sogn i rivende udvikling, derfor er udvidelsen af Børnehuset Søbo SÅ vigtig. Når der er plads i Søbo, kan de mange tilflyttere til lokalområdet finde tryghed i, at også deres børn kan starte sammen med de børn, som de kommer til at danne relationer med på Ødis skole.

Vi takker Lokalrådet ØBØF og Bestyrelsen for Ødis Skole for et stærkt samarbejde under hele forløbet. Som altid står Ødis sammen og det er skønt at mærke, hvordan sammenholdet i vores lokalsamfund viser sit værd og bliver endnu stærkere, når vi sammen kæmper for en sag.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Læserbreve

Tag tiden til social ansvarlighed

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Julie Bæk Krogh. Privatfoto.

Læserbrev af Julie Bæk Krogh, formand for HK Privat Sydjylland, Rødkløvervej 16, 8700 Horsens.

Alle forældre kender situationen. Det lille barn sidder og fumler med de nye snøresko, men I skal altså ud ad døren. Så du binder hurtigt snørebåndene, og det kan du så blive ved med, indtil du får dig taget sammen til at lære barnet at gøre det selv. Først derefter bliver det lettere for alle parter at komme afsted til tiden.

Lignende situationer udspiller sig dagligt på de arbejdspladser, jeg besøger som formand for HK Privat Sydjylland. Her handler det ikke om snørebånd, men arbejdsopgaver, som man med fordel kan lære fra sig til en elev, en ny kollega eller et menneske i ressourceforløb. Men i den konkrete situation er det nemmere bare at gøre det selv, for man har jo travlt. Tro mig, jeg har været der selv.

Men når vi har for travlt til at få hjælp, snyder vi både os selv og potentielle kolleger, som netop kunne lette arbejdsdagen. Det bliver en ond cirkel. Vi har ikke tid til at oplære elever, så der bliver ikke uddannet nok medarbejdere, og så gør underbemanding alting endnu mere travlt.

Vi får heller ikke givet en chance til den store gruppe af ledige med særlige behov eller nedsat arbejdsevne, som kunne blive en kæmpe gevinst på en arbejdsplads. Hvis de altså fik chancen.

Kald det social ansvarlighed eller bare sund fornuft. Herfra skal lyde en stor opfordring til både arbejdsgivere og kolleger om at skabe rum for at lære fra sig.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Derfor kørte Trekantbrand…

Tags

maj 2022
M Ti O To F L S
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  

Populære artikler