Kolding Netavis

International mindedag for ofre af overdoser

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Pressefoto.

Torsdag er det International mindedag for ofre af overdoser. I Kolding foregår det på Akseltorv.

Hvert år siden 2001 har man verden over den 31. august været samlet for at mindes ofrene for overdoser. Dagen kaldes for International Overdose Day og skal være med til at rette en global opmærksomhed på overdoser, både de fatale og non fatale overdoser, som hænder hvert eneste år

Hvert år dør flere af en overdosis, end der er mennesker, som dør i trafikken. Mange af disse menneskeliv ville kunne være reddet, hvis der var den rette hjælp og viden om førstehjælp tilgængelig.

Derfor bruger Kolding Kommune den Internationale Overdose Awareness Day til at anerkende den sorg, der bliver følt af venner og familier, der mindes, dem der er døde eller har fået skader efter overdoser.

Dagen fokuserer også på de tiltag, der gøres i Kolding, for at forebygge overdoser samt stofrelaterede skader. Derudover kommer man ind på forebyggelse af både hjemløshed, stigmatisering og ensomhed og introducerer kommunens forskellige tilbud og på værestedet Folkekøkkenet. Der er også fokus på det at være pårørende til mennesker, der anvender rusmidler.

Alle er velkommen til at deltage.

Markeringen finder sted den 31. august klokken 11-14 på Akseltorv i Kolding.

Der er taler ved:

-Leder af stofbehandlingen Christoffer Karlson
-Udvalgsformand for Social og Arbejdsmarked Villy Søvndal
-Formand for støtteforeningen De Frie Fugle Brian Møller Jensen

Det vil også være muligt at skrive på en mindesten og blive introduceret til førstehjælp.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel