Læserbrev af Christian Ilcus, Piledamsvej 19, st., 6000 Kolding.
Danmark-Sverige har sammen med 11 medlemslande i et non-paper af 9. maj 2022 erklæret, at det ikke var meningen, at Konferencen om Europas Fremtid skal lede til traktatændringer. De 13 lande argumenterer dog for en styrkelse af EU’s globale rolle og øgning af EU’s demokratiske legitimitet. Heroverfor står Tyskland og Frankrig sammen med Eurozonen, der går ind for traktatændringer i kontekst med en acceleration af EU’s udvidelse til Vestbalkan. Stillingen er for så vidt 19-13, hvilket udvider EU-Kernens optioner.
Venstre konstaterer således sammen med den afgående regering, at der mangler vilje til politisk integration i EU’s nye medlemslande, hvilket ikke er noget nyt.
Jeg skal dog bede Folketingsgruppen om at genvurdere sagen efter Scholz’ Prag-tale, idet der foreligger en ny situation. Frederiksen splitter Europa, V vil samle Europa. Formatet herfor kunne være en ny Europapolitisk aftale. Venstre note-rer sig at i substansen er der ikke den store forksel mellem de to grupper,og at de 13 lande tilsvarende holder optionerne åbne. En zone for en aftale om forhandlet løsning er således indenfor rækkevidde.
Mandatet for den kommende regeringskonference skal vedtages med enstemmighed parrallelt med implementeringen af en harmonisering af gældsudstedelseskalendrene omkring Italienske, Franske og Tyske benchmarks, som administreret af et gældsforvaltningskomtor i Den Europæiske Centralbank, dvs i Eurozonen ved hjælp af variabelt geometri.
Venstre kunne i denne sammenhæng arbejde for et mandat blandt partierne bag det nationale kompromis, der sigter på moderate skirdtvise traktatændringer i regi af en regeringskonference omfattende
-udvidelse af anvendelsesområdet for flertalsafstemning og medbestemmelsesproceduren mellem Rådet og Europa-Parlamentet:
- integration af Charteret for Europæiske Menneskerettigheder i Traktaten, således at EU tydeligt og klart tilkendegiver en ambition om mennesket gyldig på EU-og medlemsstatniveau.
-styrkelse af de europæiske partigrupper og understregning af spidskandidaternes rolle ved valget af formanden for Europa-Kommissionen i en ånd af enhed i dobbeltheden, dobbeltheden i enheden.
-styrkelse af Præsidenten for Den Europæiske Union under TFEU222, således at EU kan deployere soldater hver gang medlemsstaterne bliver ramt af terrorisme eller naturkatastrofer. - styrkelse af energi, infrastruktur, klima samt andre politikker efter Folketingets overvejelse.
- oprettelse af en egentlig Europæisk Udenrigstjeneste som en del af Europa-Kommissionen.
Endvidere ønsker jeg i en ånd af samskabelse, at EU kommer med strategiske tiltag, således
- At EU vedtager en strategi for reform af FN’s sikkerhedsråd med det formål at EU får et sæde heri sammen Indien og Brasilien.
- At EU vedtager et multi-bilateralt policy-review af EU’s strategiske partnerskaber
- At EU vedtager en udenrigsøkonomisk redegørelse med EU & medlemsstat projekt portefølje udi konkurrenceevne som videreudvikling af konkurrencepagten
- At EU nedsætter en visionsgruppe om 2. og 3. fase af Europe Defence.
- At EU styrker og samler kontorer og enheder der varetager opgaver vedrørende bypolitikker og allokerer substantielle midler hertil, herunder til et Bruxelles-byggeprogram.
Det skal sammenholdes med EU’s målsætninger i forhold til Tyrkiet: (1) Forhindring af et alternativt Europa organiseret af Tyrkiet og Rusland (2) Forfatningstraktat (3) Forsvarsintegration (4) Kompro-mis mellem Frankrigs bindende engagement af Tyskland, Tysklands asymmetriske føderalisering af Europa (5) Værdi-baseret Udenrigspolitik.
Disse målsætninger er kompleks og forudsat af intern og ekstern tilpasninger. Strategisk tålmodighed er derfor efterspurgt. Det vil ikke forhindre, atTyrkiets medlemsansøgning vil blive behandlet på egne betingelser og på lige fod med de øvrige kandidatlande i medfør af EU-Kommissionens 2021-udvidelsesrapport om Tyrkiet.
EU skal samtidigt gøre sig umage med at vise konsistent lederskab mellem og blandt EU-institutioner i forhold tl Tyrkiet. Benærk at det er Tyrkiets udenrigsmnisterium, der efterspørger visioner fra EU’s side. Europa-Tyrkiet relationerne er i den forstand en prisme igennem hvilken Tyrkiet og Den Europæiske Union har udviklet sig.
Endelig er det min opfattelse, at forfatingskampen i Europa forudsætter åbenhed og oprigtighed om den historiske, interne og eksterne kontekst for beslutningen om, hvorfor EU har brug for en forfat-ingstraktat.
Det forudsætter og vil lede til en konsensus blandt aktørerne om retningen af det euro-pæiske integrationsprojekt.
