Kolding Netavis

Ingolf og Sussie indviede oplevelsescenter

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Grev Ingolf og grevinde Sussie klippede den røde snor til oplevelsescentret på Skamlingsbanken. Foto: BlumePress.

Onsdag eftermiddag blev det nye oplevelsescenter på Skamlingsbanken åbnet.

Grev Ingolf og grevinde Sussie indviede onsdag eftermiddag oplevelsescentret på Skamlingsbanken. De klippede den røde snor til centret, der har en rigtig god udsigt. Og det bemærkede borgmester Jørn Pedersen (V) da også i sin åbningstale:

-Man kan bare sige wauw. Længere er den ikke, lød det fra borgmesteren, der i samme øjeblik rettede blikket ud mod udsigten over Lillebælt.

Man få da også en flot udsigt inde fra oplevelsescentret, da der er vinduer hele vejen langs bygningen ud mod Skamlingsbanken og Lillebælt.

Foruden åbningstalen af borgmester Jørn Pedersen, var der også taler fra blandt andet A.P. Møller Fondens direktør, Mads Lebech. Kulturminister Joy Mogensen (S) havde optaget sin tale på video, da hun var optaget i Folketinget.

Tilpasset naturen på Skamlingsbanken

Det nye oplevelsescenter er tilpasset Skamlingbankens skønne natur – Syd- og Sønderjyllands højeste punkt 113 meter over havets overflade skabt af naturens kræfter under den sidste istid. Den har med sin placering ind i det bakkede terræn en helt unik udsigt til Lillebælt. Oplevelsescenteret rummer både udstilling og cafe.

I udstillingen bliver de besøgende gennem interaktiv formidling og brug af nye digitale formidlingsgreb introduceret til de kræfter, der har været med til at forme stedet og give det betydning – både naturen og stemmens kraft, hvor mænd og kvinder gennem tiden har talt for en sag.

Du kan læse mere om oplevelsescentret på Skamlingsbanken her…

Se billederne nedenunder…

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel