Kolding Netavis

Ingeniøruddannelser til Kolding

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve

Læserbrev af Ole Martensen (V), byrådsmedlem og kandidat til kommunalvalget, Bellevuegade 10, 6000 Kolding.

Kolding er allerede Trekantsområdets største studieby.

Vi har anerkendte uddannelsesinstitutioner i form af SDU, IBA, Designskolen og UC Syddanmark, som alle på hver deres felt tilbyder uddannelser der er med til at gøre Kolding interessant.

Men spørger man kunderne, i dette tilfælde virksomhederne, der er beliggende i såvel Kolding, som i hele Trekantområdet, så mangler vi stadig noget på hylderne.

Jeg vil arbejde for, at vi i Kolding, gerne i tilknytning til en af de eksisterende uddannelsesinstitutioner, kan udbyde videregående tekniske uddannelser, således, at vores lokale -, såvel som tilflyttende unge kan læse erhvervsrettede ingeniøruddannelser i Kolding, der kan opfylde de behov, som vores virksomheder har.

Aftagere til de dimittenderne skal findes blandt virksomheder, der beskæftiger sig med Produktion, Logistik, Supply Chain og relaterede områder.

Hvis man kigger på optaget i eksempelvis SDU Odense, er der evidens for at største parten efter endt uddannelse bosætter sig i Odense og tilstødende byer for derefter at pendle til eksempelvis Trekantområdet.

Der vil i praksis skulle indgås en dialog med enten SDU’s Tekniske fakultet, DTU eller AAU med henblik på enten at flytte uddannelser fra henholdsvis Odense, Lyngby eller Ålborg eller alternativt at udbyde nye uddannelser, som alternativ til dem, der allerede udbydes af dem.

Jeg er klar til indgribende dialog med lokale virksomheder og ikke mindst ovenstående instanser, med det formål at tilføre attraktive uddannelser til gavn for studerende og ikke mindst virksomhederne i Kolding.

Der er over 420.000 indbyggere i Trekantområdet.

Vi er områdets studieby nummer ét og vi i dialog med alle instanser, til gavn for Kolding og hele Trekantområdet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *