Kolding Netavis

Ingen borgerinddragelse

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve
Molle Lykke Nielsen (DF). Privatfoto.

Læserbrev af Molle Lykke Nielsen (DF), byrådsmedlem, Mosegyde 11, 6094 Hejls.

På sidste byrådsmøde, fortsatte udvalgsformand Hans Holmer, med lange forklaringer. Først som svar på et spørgsmål, fra en borger i spørgetiden. Det gik på om fusionen af daginstitution Egen og Kloden.

Udvalgsformanden har tidligere har svaret, med lange mails, på kritiske spørgsmål fra borgere og medarbejdere.

Sag 15 på dagsordenen drejede sig om at godkende beslutningen fra Børne- og uddannelsesudvalget om fusionen. Her foreslog Dansk Folkeparti, at tage sagen af dagsordenen, og sende den tilbage til udvalget, for at inddrage borgere og medarbejdere i en fremtidig fusion af Egen og Kloden. Så borger- og medarbejderinddragelsen, kunne bidrage til en tilfredsstillende løsning, med det bredeste EJERSKAB.

Efter Dansk Folkepartis forslag om, at trække sagen og sende tilbage til udvalget, kom udvalgsformanden igen med en alenlang forklaring, på beslutningen i udvalget. Her kunne formanden lige have taget en dyb indånding – kikket indad – og hevet “kaninen“ op af hatten, og dømt borgerinddragelse. Den svipsede, desværre.

På trods af Byrådets nye flertal, højlydt meldte ud, både før og efter Byrådsvalget, at Kolding Kommune skal inddrage borgerne langt mere, før beslutninger tages, så bliver det heller ikke til noget.

Altså valgretorik og tomme ord.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel