Sydøstjyllands Politi bad for kort tid siden offentligheden om hjælp til opklaring af museumsindbrud. Der er modtaget en hel del gode tips og nu har efterforskning ført til den fængslede.
En yngre mand blevet varetægtsfængslet i sagen. Det skete for lukkede døre af hensyn til sagens videre efterforskning. Manden er foreløbigt fængsel i fire uger, oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Der er mange spørgsmål at stille i den anledning, men af hensyn til den videre efterforskning kan Sydøstjyllands Politi ikke oplyse mere på nuværende tidspunkt.
To indbrud med kort mellemrum
Der har med kort mellemrum været to indbrud på Trapholt Museum i Kolding. Til brug for efterforskningen efterlyste politiet vidner eller andre, der kunne bidrage til opklaringen af indbruddene.
Natten til den 10. december 2018 begik flere gerningsmænd indbrud mod museet, og der blev bl.a. stjålet en ca. 30 kg. tung Kay Bojesen abe.
Igen den 1. januar 2019 ca. kl. 00.03 blev der begået indbrud på Trapholt Museum, hvor værket ”Rolexgate” af kunstneren Marco Evaristti blev stjålet af formentligt to gerningsmænd.
Værket Rolexgate forestiller indgangen til koncentrationslejren Auschwitz. Det er blandt andet lavet i guld og diamanter. Og i toppen af indgangspartiet har kunstneren indstøbt et Rolex ur.