Kolding Netavis

Indbrud i pizzeria, huse og båd

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

På politiets døgnrapport er der flere tilfælde af indbrud i det forgangne døgn.

Victorias Pizza på Esbjergvej i Kolding har været udsat for indbrud. En dør er blevet brudt op. Tyven har derefter været rundt i restauranten, køkkenet og baglokalet. Der blev stjålet et mindre kontantbeløb.

Indbruddet er sket mellem søndag klokken 21 og mandag klokken 11.

Indbrud i restaurant

Også hos naboen på Esbjergvej, restauranten Roll it, har været udsat for indbrud. Her er det endnu uvist om der er stjålet noget. Indbruddet er sket i samme tidsrum, som hos Victorias Pizza.

Indbrud i villaer

Der har været ubudne gæster i en villa på Ejlersvej i Kolding. En rude blev knust i en bagdør og ting i huset er blevet gennemrodet. Der er endnu ikke overblik over, om der er stjålet noget. Indbruddet er sket mandag mellem klokken 09 og 16.

Der har også været en tyv på spil i en villa på Augustvænget i Bramdrupdam. Et vindue i soveværelset blev brudt op med et koben. Tyven stjal smykker fra en skuffe i soveværelset. Derudover er det endnu uvist, hvorvidt der er stjålet mere. Indbruddet er sket mandag mellem klokken 16 og 19.

Indbrud på båd

En lystbåd, der er opmagasineret på Kolding Lystbådehavn syd, har haft ubudne gæster. I følge politiet er tyven kravlet op på båden, brækket en dør op og stjålet to simkort og gps.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel