Der har været flere indbrud i løbet af weekenden.
Der har været flere indbrud i løbet af den forgangne weekend.
Blandt andet har der været indbrud i et hus på Skellet i Kolding. Her blev et vindue brudt op ind til et kontor. Der blev stjålet en værdiboks, der blandt andet indeholdt pas, frimærker, kontanter og måske mere, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Indbruddet er sket mellem lørdag klokken 13.30 til søndag klokken 08.30.
Der har også været ubudne gæster i et hus på Venøvænget i Drejens. Her blev der stjålet et armbåndsur og smykker. Det er dog endnu ikke helt opgjort, om der er stjålet mere, oplyser politiet.
Indbruddet er sket mellem fredag klokken 14.38 til søndag klokken 16.15.
Kolding Nyheder har i weekenden skrevet om yderligere to indbrud.