Kolding Netavis

Ild i busk truede med at brede sig til huset

I Bistroen i Bilka gik der ild i en frituregryde. Foto: BlumePress (Arkivfoto)

Endnu engang var brugen af en ukrudtsbrænder årsagen til en brand. Denne gang i Vamdrup.

Trekantbrand – station Vamdrup – måtte lørdag aften ved 19.30-tiden rykke ud til en brand i en busk. Det skete ved et hus på Trelle Ager i Vamdrup.

-Brandvæsnet hindrede, at ilden bredte sig til huset, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz, til Kolding Netavis.

Ilden blev slukket. Trekantbrand – station Lunderskov – blev også kaldt til branden som assistance.

Brandårsagen var igen brugen af en ukrudtsbrænder.

Husets beboer blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven, oplyser politiet.

-Selv om det er fristende, at bruge ukrudtsbrænderen, så lad være. Det er tørt derude, slutter Hans Hoffensetz.

Tagget med: ,
Del denne artikel