For andet år i træk er campingpladsen kåret som Danmarks bedste.
Grønninghoved Strand Camping er for andet år i træk blevet kåret som Danmarks bedste campingplads.
Det er Opdagdanmark, der har lavet afstemingen blandt de nominerede campingpladser. Over 8.000 danskere har stemt i perioden 15.-22. november.
Grønninghoved Strand Camping blev den suveræne vinder af afstemningen med 915. På andenpladsen kom Grenaa Strand Camping med 703 stemmer.
-Vi er super glade for at campingpladsen igen i år løber med titlen, som Danmarks bedste campingplads. Det er jo for sindssygt og vi vil meget gerne sige tusinde tak til alle der har stemt på os. Vi lover, at der vil være en stor fejring i påsken 2025, hvor alle er inviteret, skriver Anna og Lasse Guldager, ejere af Grønninghoved Strand Camping, i et opslag på Facebook.