Kolding Netavis

Igen forsinket udrykning til Lunderskov

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Lunderskov

Onsdag undlod Trekantbrand atter, at tilkalde “nærmeste” brandvæsen.

Så skete det igen. Brandvæsnet i Vejen og Brørup blev onsdag klokken 12.48 kaldt til naturbrand i Lunderskov. Og dette selv om der ligger en brandstation lige ved hånden i Lunderskov, skriver Sebro Press.

Årsagen er, at Trekantbrand endnu ikke har fået flyttet en slukningsgrænse, som følger den gamle kommunegrænse mellem Kolding og Vejen. Og heller ikke selv om der står i loven, at det altid er nærmeste brandvæsen, hjælpen skal komme fra.

Brandvæsnet måtte køre 20 kilometer

Ved branden i Lunderskov onsdag dukkede brandvæsnet fra Vejen op med en kørevej på omkring 10-12 kilometer og fra Brørup med en kørevej på omkring 20 kilometer til trods for at brandstationen i Lunderskov kun ligger kun godt en kilometer fra stedet, hvor det brændte. Miseren er som tidligere omtalt i netavisen Sebro Press, at grænsen mellem de to kommuner går lige klods op ad Lunderskov. Men det er ingen undskyldning for gentagne forsinkede udrykninger.

Branden onsdag var opstået i en rundkørsel til E 20 / Rute 489 ved Lunderskov. Den blev hurtigt slukket af den forsinkede udrykning, men minutter kan være kostbar, når der skal reddes liv og værdier.

Trekantbrand oplyste torsdag til TV Syd, at brandvæsnet nu vil til at krydse kommunegrænsen – og tilkalde nærmeste brandvæsen, som det står foreskrevet i loven.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *