Torsdag den 12. september byder Kolding Kommune nye studerende velkommen til byen med eventen ’Hyg og byg’. Eventen er en del af en den generelle studiestartsuge, og ’gamle’ studerende er også velkomne.
Med ’Hyg og byg’ er der fokus på, hvordan de studerende kan indrette sig med genbrug – billigt og godt for miljøet.
• De studerende kan bygge deres egne møbler sammen med tv-tømrer Casper Kjerumgaard, som blandt andet er kendt fra programmet ’Helvedes Hus’ på TV3 (se eksempler på møbler i vedhæftede fil ’DIY Hacks’)
• Deltagerne har også mulighed for at få et gratis møbel med sig hjem.
• Både de gratis møbler og materialerne til møblerne, de studerende selv kan bygge, er indsamlet på kommunens fem genbrugspladser.
Kolding som cirkulær kommune
Eventen underbygger kommunens cirkulære strategi om, at genstande og materialer skal bruges i længst mulig tid, førend de bliver til affald. Samtidig er temaet i tråd med, at genbrugspladsen på Bronzevej fra 10. oktober åbner op for, at folk må tage ting med hjem som direkte genbrug
Boligforeningen Bovia deltager også ved årets ’Hyg og byg’-event. Bovia inviterer på sightseeing i deres nye ungdoms- og studieboliger i ejendommen HomeTown, Kolding, hvoraf den ene er indrettet med møbler fra genbrugspladsen.
Det er unge Kolding-studerende, ansat i Renovation, som står for indretningen.
Fakta om ’Hyg og byg’
• Det er en gratis event målrettet studerende fra Koldings uddannelsesinstitutioner.
• Formålet er at udbrede budskabet om Kolding som cirkulær kommune samtidig med, at deltagerne hygger sig.
• Eventen er åben for alle.
• Det er Renovation i Kolding Kommune, der står bag ’Hyg og byg’.