Hvordan håndterer vi mennesker krigens kaos?

Elo Christoffersen
Elo Christoffersen 22 november 2022
Opdateret 22/11/22 6:52
Maleri: Sebastian Vrancx - Soldaten plündern einen Bauernhof. Illustration: Wikimedia Commons.

Hvordan har mennesker tidligere håndteret kriser under og efter krige, klimakriser og pandemier?

Det undersøger Vejlemuseerne, Museum Kolding og Museerne i Fredericia, i et nyt forskningsprojekt om 1600-tallets krige, støttet af Augustinus Fonden.

Fortidens og nutidens kaos er ens

-Selvom krigsteknologien har ændret sig markant fra 1600-tallet og til i dag, så er det kaos der følger med på mange måder ikke væsensforskelligt fra nutidens kriser i Yemen, Syrien eller Ukraine, fortæller museumsinspektør og projektleder Rasmus Skovgaard Jakobsen fra Vejlemuseerne, og fortsætter:

-I et kaos vil mennesket forsøge at skabe en orden, en nødløsning, som inddrager de vigtigste og mest centrale social- og samfundsopretholdende elementer fra før krisens indtrædelse. Hvordan denne kamp mod kaos er blevet løst, er ekstra aktuel netop nu, hvor krig og kaos igen raser på det europæiske kontinent.

En plyndrings- og heltetid

I løbet af 35 år blev Trekantområdet fra 1625-1660 kulisse for tre store krige, som bragte både tyske, polske og svenske massehære til området. Herfra kunne man nemlig både komme til Fyn og Sjælland, og videre op i Jylland. Området var derfor strategisk vigtigt.

Maleri: Wilhelm Marstrand – Christian IV på Trefoldigheden. Illustration: Wikimedia Commons.

Hærene levede af landet og under hver krig blev befolkningen systematisk udplyndret af både fjendtlige og venligtsindede tropper.

-Det var en periode med tilfældig vold og død, men også en tid for helte, som Gøngehøvdingen på Sjælland eller den lokale helt Søren Stephansen Verck, der foretog spionage af de tyske tropper under Kejserkrigen, fortæller Rasmus Skovgaard Jakobsen.

Forskningsprojektet består af fire delprojekter, med overskrifterne Troen, Kampen, Traumet og Erindringen. Med forskellige indgangsvinkler undersøger de hvordan man håndterede kaos konkret og mentalt, i perioden.

Samarbejde mellem tre museer

Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Vejlemuseerne, Museum Kolding og Museerne i Fredericia, og støttes med 1,2 mio af Augustinus Fonden. Der er stor glæde blandt de tre museer over, at Augustinus Fonden så markant støtter dette tværmuseale forskningsprojekt.

Projektet er kulminationen på et længere forskningssamarbejde mellem de tre institutioner, der blandt andet også har resulteret i det årlige forskningstidsskrift Tings Tale.

Fra efteråret 2023 skal forskere fra de tre museer dykke ned i alt fra ligprædikener og retsprotokoller, til folkesagn og arkæologiske feltstudier.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med: ,
Del denne artikel