Det giver hackere let adgang til personlige oplysninger og online-konti. Alligevel genbruger hver anden dansker passwords på tværs af tjenester, og hele 11 % har fået hacket deres mails eller sociale medier.
To-faktor-godkendelse, password-managers og stærkere adgangskoder. Det er bare tre af de gode råd, man bør følge, hvis man bruger nogle af internettets mange muligheder.
Desværre genbruger hver anden dansker passwords på tværs af platforme, og det øger blandet andet risikoen for at få misbrugt personlige oplysninger og blive bedraget økonomisk.
Problemet bliver understreget af, at 11% af danskerne har oplevet at få enten deres mails eller social media-konti hacket.
-Vi ved fra vores kunder, at cybercrime er et af de områder, de føler sig mest usikre på, og derfor havde jeg egentlig håbet, at vi danskere helt generelt var bedre til at beskytte os selv online, end vores undersøgelse desværre viser. Det øger risikoen for blandt andet id-tyveri, bedrageri og virus-spredning, hvis man har dårlige password-vaner. Man bør som minimum bruge to-faktor-godkendelse og have stærke adgangskoder, fortæller Henrik Sagild, direktør for Skade i Gjensidige, i en pressemeddelelse.
Kan have store konsekvenser
En Gallup-undersøgelse fra 2021 viste desuden, at blot hver anden bruger to-faktor-godkendelse, og netop kombinationen af genbrugte passwords og manglende to-faktor er en farlig cocktail, der øger risikoen for, at fremmede får adgang til ens online-tilstedeværelse.
For det er ikke uden risiko, hvis man mister adgangen til sin konto på Facebook. Hvis hackeren misbruger ens konto til ulovligheder, risikerer man nemlig at blive holdt ansvarlig, hvis ikke man kan bevise, at det er en hacker, der har haft adgang til kontoen.
-Det er nok de færreste, der kan forestille sig at havne i en situation, hvor man bliver holdt ansvarlig for andres handlinger, men det er risikoen, hvis ondsindede hackere misbruger ens konto. Derfor kan jeg kun på det kraftigste opfordre til, at man tager online-sikkerhed seriøst, da alternativet kan have store konsekvenser både økonomisk og menneskeligt, siger Henrik Sagild.
Mange unge gør det
Det er i højere grad unge end gamle, der genbruger passwords. Hos de 18-29-årige er det 61%, der gør det, mens det fx hos de 50-59-årige blot er 34 %, der gør det.
-De fleste af os har efterhånden vænnet os til at være brugere alle mulige steder på nettet, så det er bekymrende, at det især er de digitalt indfødte unge, der tager let på sikkerheden. For det kan få store konsekvenser, hvis man mister kontrollen over ens konti. Og så er det rigtig kedeligt, hvis man eksempelvis mister kontrollen over en instagram-konto med mange følgere, slutter Henrik Sagild.
