Læserbrev af Christian Ilcus, Cand.scient.pol, Piledamsvej 19, st., 6000 Kolding.
Der findes forskellige teorier om den bymæssige politiske økonomi: elitisme, pluralisme , governance teori, og bymagts-teori.
Den første påstår, at beslutninger er formet af koalitioner af eliter i forretningslivet og det øverste lag af forvaltningen.
Den anden analyserer konkurrerende og pluralistiske beslutningsprocesser og hvordan og hvornår de leder til udviklingsindsatser hhv omfordelingspolitik.
Den tredje teori adskiller sig fra offentlig forvaltning og new public management ved at fokusere på samarbejde og partnerskab, hvor magten er fragmenteret eller delt i konsensus-opbyggende netværk. Kommunerne faciliterer netværkene mens bureaukratiet formidler mellem grupper i et dynamisk arbejdsmiljø.
Den fjerde teori handler om, at bymagt udfolder sig indenfor givne rammer, og at byer hvis de får lov faktisk kan en hel del mere end de selv tror hvis de frisættes. Svage byer er et politisk valg, der tjener centralregeringens øverste embedsmænd og deres håndgange mænd i kommunerne. Vi skal ønske os stærke bystyrer ( Charles Schragger City Power in a Global Age, 2016).
Disse teorier har sikret, at bymæssige koalitioner og konkurrence om magten i vor byer, er forblevet et yndet studieobjekt i studier af byers funktion og genesen af politiske beslut-ninger og dens resultater.
I magtudredningen opskaleres denne fascination. Men issuesene i bypolitik er faktisk de samme: Fattigdom, ulighed og social eksklusion, race, køn , seksualitet, social kapital, sociale bevægelser og nu genopretning af miljøet.
Problemet er, at vi ikke ved nok om, hvordan og i hvilket omfang det leder til øget kvalitet i offentlig politik, styrket demokrati og til øget problemløsnings-kapacitet samt livskvalitet, når den politiske ramme ændrer sig.
Den manglende transparens er en stressfaktor, der leder til øget årvågenhed og kalder på bedre forståelse af gruppedynamikker og beslutningsprocesser: Hvad bestemmer denne beslutning? Hvem vinder her ? Hvad står vi for?
