Kolding Netavis

Hvem er M. og N.A.: De blev gift den 27. april 1924?

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Syddanmark

Mangler du et sølvarmbånd – en spiseske, der er lavet om til smykke – hvor der i skaftet er indgraveret ”M & N.A. 27/4 1924″? Så blev smykket sammen med en række andre genstande fundet på en mark i Vejen den 25. december. Politiet formoder, at der er tale om genstande, der stammer fra indbrud.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser ejerne af et brunt smykkeskrin og en brun lædertaske mærket Granite, der indeholder blandt andet halskæder, øreringe, brocher og armbånd.

I lædertasken er der et sølvarmbånd med et særligt kendetegn. Armbåndet har oprindeligt været en spiseske, hvor der i skaftet er indgraveret ”M & N.A. 27/4 1924”.

Smykkeskrinet, lædertasken og smykkerne blev fundet den 25. december på en mark i Lintrup ved Rødding i Vejen Kommune sammen med en række andre genstande, der stammede fra et indbrud i kommunen natten til den 25. december.

Politiet formoder, at de fundne genstande også stammer fra et indbrud i Syd- og Sønderjylland i julen, men indbruddet kan også være sket på et andet tidspunkt og i en anden politikreds.

Borgere, der kan genkende de fundne genstande, kan kontakte Politiets Servicecenter på telefon 1-1-4. Du skal oplyse journalnummer 3300-83968-00216-19 ved henvendelse.

Se billederne nedenunder…

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *