Kolding Netavis

Huset genåbner med banko og underholdning

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Jordrup
Jordrup Forsamlingshus, hvor der nu igen kommer liv i efter corona-nedlukningen. Foto: sebro-press.

Der er glæde i Jordrup Forsamlingshus.

-Hurra – så må vi igen åbne. Vi glæder os i Jordrup Forsamlingshus til genåbningen.

Sådan siger en glad formand for Jordrup Forsamlingshus, Karen Margrethe Christensen til Lunderskov Folkeblad.

-Det har været en hård tid for huset. Ingen indtjeninger i langt over et år og ingen tilskud eller støtte til huset, lyder videre.

Bankospil

Men nu sker der noget i huset. Der lægges ud med bankospil den 24. juni. Og som sædvanligt med gode gevinster:

-Der kan vindes kødpakker, og der kan vindes to kurve på adgangsbilletterne. Og så der amerikansk lotteri. Og der kan også købes kaffe, øl, vand, lagkage, kringle og ostemadder, fortæller Karen Margrethe Christensen.

Søn af Jodle Birge underholder

Og kort efter bankospillet følger næste arrangement. Det sker med et besøg 30. juni med underholdning af Bo Young, som er søn af kendte og folkekære nu afdøde, Jodle Birge.

-Så har vi underholdning af Bo Young (Jodle Birges søn) den 30. juni. Til dette arrangement kan der allerede købes billetter nu. Jeg vil også lige benytte lejligheden til at sige tak for støtten og hjælpen i forbindelse med de skader, som besøg af halsbåndmusene har forvoldt, lyder fra husets formand.

//sebro-press

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel