Et hus i Aagaard er natten til torsdag stort set nedbrændt.
Der udbrød ved 01.20-tiden brand i en villa på Bramdrupvej i Aagaard, nordøst for Vester Nebel.
-Ilden brød ud på førstesalen. Huset er næsten brændt ned her torsdag morgen. Så der er stort kun en brandtomt tilbage, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Steffen Wolf, til Kolding Netavis.
Brandvæsnet er her til morgen fortsat i gang med efterslukningen.
Der var ingen hjemme i huset, da branden brød ud.
Brandårsagen er endnu ukendt og skal undersøges nærmere.
Se billederne øverst i artiklen…