Kolding Netavis

Hurtigere i mål med minimumsnormeringer

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve

Læserbrev af Jacob Mark, børneordfører for SF og Villy Søvndal, borgmesterkandidat SF, Gl. Bjert 39c, 6091 Sdr Bjert.

Daginstitutionslivet skal være trygt og godt for alle børn. Vores børn skal opleve, at der er tid til trøst, kram, leg og omsorg. Det kræver, at der er voksne nok. Dygtigt pædagogisk personale, der ser og hører alle børn.

Derfor var det så vigtigt for børnene, da SF i Folketinget lykkedes med at få vores krav om minimumsnormeringer opfyldt. En voksen til tre børn i vuggestuen og en voksen til seks børn i børnehaven.

Alle kommuner skal være i mål med minimumsnormeringer i 2024 – desværre kunne SF ikke få de andre partier i folketinget med på en hurtigere indsats.

I Kolding er SF optaget af at sætte mere fart på og komme i mål endnu tidligere. Det er heller ikke tilstrækkeligt med et kommunalt gennemsnit. SF´s ønske er minimumsnormeringer til alle børn og minimumsnormeringer opgjort på institutionsniveau.

SF ønsker, at Kolding kommunes tilbud til børn og unge skal være af ekstraordinær kvalitet og at vores mindste borgere, børnene, sættes forrest og prioriteres.

Børnene har ikke selv en stemme til valget, men de har fortjent, at børneområdet bliver løftet – det kæmper SF for.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *