Kolding Netavis

Hurra: Midtgaarden bevares

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve
Hanne Lind. Privatfoto.

Læserbrev af Hanne Lind, formand for aktivitetshuset Midtgaarden, Galgebjergvej 40 A, 6000 Kolding.

Hurra hurra, Midtgaarden bevares – også. Det er jeg utrolig glad og stolt over.

Jeg vil – som formand for aktivitetshuset Midtgaarden her takke alle som har støttet og hjulpet os gennem hele forløbet. Det har været en meget hård proces at skulle retfærdiggøre vores eksistens. Særlig hårdt har det været, da vi har været igennem dette også i 2022. Denne gang i 2024 var vi med i 2 af 3 punkter om at blive spares væk.

Årsagen til at kommunen anbefalede politikerne lukning af Midtgaarden, er vores store og dyre husleje, som gennem hele forløbet er blevet oplyst til over 1.232.803,20 kr. om året.

Der har derfor været en del misforståelser i debatten om Midtgaarden. Således kan man let få den opfattelse, at det er aktivitetshuset Midtgaarden, der koster 1.232.803,20 kr. om året i husleje. Det var helt forkert.

For det viser sig, at der er flere ting som er i den opgørelse.

Cafeteriet – som er kommunalt – 405.496,30 kr.
Rød sal – som er kommunalt -226.956,25 kr.
Floraklubben – selvstændig forening, intet med aktivitetshuset at gøre – 163.077,28 kr.
Aktivitetshuset Midtgaarden – 437.266,80 kr.

Vi har foreslået kommunen at nedsætte kvadratmeter til en pris af = 99.958,77 kr., så det reelle beløb vil være 337.308,03 kr.- en årlig besparelse på 99.958,77 kr.

Som brugerstyret aktivitetshus er det ikke i orden, at vi belastes i beregninger af både i kvadratmeter og husleje på de dele af lejemålet der intet har med os at gøre. Det er en fremstilling, som ikke giver mening.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel