En løs hund på den sønderjyske motorvej var skyld i hårde opbremsninger og to bilister ramte hinanden, oplyser politiet.
Fredag kort før klokken 14 løb en hund rundt på den sønderjyske motorvej i sydgående retning ved Kolding, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Halfdan Kramer.
-Det resulterede i mange hårde opbremsninger og to biler ramte hinanden, siger vagtchefen.
Politiet fik fat i hundeejeren, der kan se frem til en bøde for at lade sin hunde rende frit rundt.