Kolding Netavis

Hotel Koldingfjord vil tabe penge ved afskaffelsen af Store Bededag: -Enkelte erhverv vil opleve mindre omsætning, siger erhvervsministeren

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Hjarup
Karina Adsbøl (DD). Foto: Marie Hald.

Erhvervsminister Mørten Bødskov (S) tager overhovedet ikke erhvervslivets udfordringer alvorligt, lyder det fra lokal folketingspolitiker.

Sådan lyder kommentaren fra Karina Adsbøl, Hjarup, (Danmarksdemokraterne) efter hun havde stillet et spørgsmål til erhvervsministeren den 13. januar. Spørgsmålet kom på baggrund af, at Hotel Koldingfjords direktør, Peder J. Madsen, i JydskeVestkysten fortalte, at hotellet vil miste 450.000 kroner, hvis Store Bededag afskaffes som fridag. Dertil kommer et nyt tillæg oveni.

Karina Adsbøl stillede følgende spørgsmål til erhvervsminister Morten Bødskov:

-Hvordan forholder ministeren sig til, at Hotel Koldingfjord taber mindst 450.000 kroner uden Store Bededag, og mener ministeren, at det er rimeligt?

Morten Bødskov har svaret:

-Samlet set vurderes det at have en positiv effekt på dansk erhvervsliv at afskaffe en helligdag. Det skyldes et øget arbejdsudbud og højere bruttonationalprodukt. Men selvom der bredt set er tale om en gevinst for erhvervslivet, så er der selvfølgeligt også enkelte erhverv, som kan opleve mindre omsætning.

Karina Adsbøl mener ikke, at erhverministeren rigtig svarer på spørgsmålet.

-Ministeren tager overhovedet ikke erhvervslivets udfordringer alvorligt, siger hun til Kolding Netavis.

Alt tyder nu på, at Store Bededag afskaffes fra 2024.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel