Søndag var der Den store kagedyst med Micki Cheng som dommer.
Fejringen af Superbrugsen Vonsilds 150 års jubilæum blev søndag sluttet af med “Den store kagedyst”. Her dommerne den kendte tidligere deltager i Den store bagedyst på DR, Micki Cheng samt indehaver af Gertz Danish bakery, Frank Nielsen.
Der var ni deltagere – en enkelt havde nemlig meldt afbud. De havde bagt kagerne på forhånd. Så der var sat tid af til, at pynte kagerne.
Højt niveau
Niveauet var højt. Sådan fortæller Micki Cheng til Kolding Nyheder:
-Der er mange bud på, hvordan en kage med fødselsdag som tema, skal se ud. Og der er nogle, der har lagt sig i selen med kagerne. Jeg kan godt lide, at se de teknikker, der bliver brugt. Her i et telt er det bare noget sværere, at pynte sin kage i forhold til et køkken, der er så at sige fuldt møbleret, siger Micki Cheng til Kolding Nyheder og fortsætter:
-Jeg ser nogle der bruger glace, laver koraller og nogle der kører ren sprøjteteknik. Så jeg synes det niveau jeg ser her i Vonsild, er ret fedt.
Vinderen af Den store kagedyst blev Malene Christensen, der løb med et gavekort på 1.000 kroner samt en goodiebag. Der var dog også gavekort og goodiebags til nummer to og tre.
Se alle billederne øverst i artiklen…