Kolding Netavis

Højsæson for grænsehandel: Det skal du købe for at tjene turen hjem

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Pressefoto.

Større prisbevidsthed blandt forbrugerne har givet større indkøbskurve ved grænsehandlen, der især har mange besøgende i sommermånederne. Så meget sparer du, når transporten regnes med.

Sommeren er over os og tusindvis af danskere drager sydpå, hvor et stop ved grænsehandlen næsten er obligatorisk. Samtidig tager mange danskere også en endagstur til grænsen for at handle ind i løbet af ferietiden og hos Fleggaard oplever man, at en større prisbevidsthed resulterer i større grænseindkøb per tur.

-De stigende dagligvare- og brændstofpriser har skabt større prisbevidsthed, og der bliver fyldt mere i kurven, når danskerne køber ind ved grænsen, fordi flere tænker over køreturen, som jo også skal tages med i beregningen, når man ser på, hvad man sparer. Med vores nye prisnedsættelser og de nuværende brændstofpriser, kan turen betale sig, uanset hvor i landet man bor, så længe man ikke bare kører efter fem pakker smør, fortæller direktør i Fleggaard Detail Lars Mose Iversen i en pressemeddelelse.

Han referer til, at Fleggaard for nyligt har nedsat deres priser på op mod 4000 varer.

Ifølge beregninger fra OK koster det i gennemsnit 0,45 kroner til strøm at køre en kilometer i elbil, mens det gennemsnitligt koster 0,75 kroner i benzin at køre en kilometer i en benzinbil. Nyere prisundersøgelser viser, at Fleggaards priser i gennemsnit er 30-35 procent lavere end i danske dagligvarebutikker. Prisen for turen skal derfor lægges til grænsebesparelsen i forhold til danske supermarkeder.

I skemaet nedenfor kan du se Kolding. Se hvor meget du sparer ved grænsehandlen, når transportudgiften regnes med.

Kilde: Fleggaard.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel