Superbrugsen i Bramdrupdam tager sine forholdsregler i forhold til de høje elpriser.
De høje elpriser tynger både private og erhvervsdrivende. Kolding Netavis tog en smut forbi Superbrugsen i Bramdrupdam for at høre, hvordan de håndterer de stigende elpriser. Her fangede vi brugsuddeler Bent Skau, der var i gang med, at sætte varer på plads.
-Elpriserne påvirker os. Vi tager de forholdsregler vi kan omkring el og vi prøver at spare der, hvor vi kan, fortæller Bent Skau til Kolding Netavis.
Superbrugsen tager helt håndgribelige tiltag i brug for at spare på strømmen:
-Vi prøver, at begrænse forbruget af lys og de forskellige kølere vi har i butikken. Eksempelvis har vi fjernet det ene varmeskab til leverpostej og vi har slukket for nogle kølere og vi har skruet ned for temperaturen på kølerne til øl, vand og sodavand, siger Bent Skau.
Køl- og frys bliver der ikke rørt ved, da man her ikke må sænke temperaturen.
Superbrugsen betalte i august sidste år 38.000 kroner for el, mens regningen i august i år lød på 113.000 kroner.
For 10-12 år siden fik Superbrugsen 2.000 kvadratmeter solceller på loftet og det er de glade for i dag.
Se billederne øverst i artiklen…